Bjergvejens Fårelaug



    Formålet er dels at fremme avlen af danske landfår,
    dels at få noget rigtig godt kød.
    Vi er startet med 2 gimmerfår og 1 vædder.
    app  screenshot
    Historie

    Historie

    I fortiden holdt man får på grund af kødet og ikke på grund af ulden. Fårets lange
    uld er et resultat af, at det blev tæmmet og dermed kunne udvikle en for den vilde
    natur upraktisk stor hårpragt. I Danmark startede man allerede i 1600-tallet med
    avlsarbejde med importerede dyr for at få finere uld. Det Danske Landracefår er
    derfor et resultat af krydsninger mellem en oprindelig fårerace, spanske merinofår
    og flere engelske fåreracer. I 1800-tallet kunne man især finde Landfåret i hede-
    og klitområdet. I løbet af 1900-tallet blev det erstattet med importeerede racer.
    Racen er på listen over bevaringsværdige danske husdyrracer.

    Fårene flytter ind

    app screenshot
    app screenshot
    app screenshot
    Udseende

    Udseende

    Det Danske Landfår hører til gruppen af langhalede europæiske fåreracer. De fleste har gråt, gråspættet eller brunligt hoved med små ører. Grå eller mørke ben, der er lange og med stærke hove. Kropsvægten er på ca. 70-80 kg. Ulden er hvid og ofte meget fin. Fårene og vædderne er normalt uden horn.
    Anvendelse

    Anvendelse

    Fåret var helt uundværligt i landbohusholdningerne. Det var nøjsom og kunne udnytte græsning, der var for ringe for andre husdyr. Fra fåret fik man uld, som blev forarbejdet til sengetøj og klæder. Fårets mælk kunne man bruge til at lave ost og ved slagtning fik man kød, som både blev spist fersk og saltet ned. Fårets fedt, kaldet tælle, støbte man lys af.
    App layout
    © 2017 Bjergvejens Fårelaug

    Please publish modules in offcanvas position.